
I september optrådte Mads Mikkelsen i en verdensomspændende kampagne for Hennes & Mauritz. Bl.a. som reklame for en ny kollektion af jakkesæt i uld.
Mads kunne ses i næsten 1.500 H&M-butikker i 27 lande. De fleste steder også i avis- og magasinreklamer. Visse steder udendørs reklamer.
H&M vil ikke kommentere på budget eller den forventede virkning. 'Vi kommenterer aldrig på de enkelte kampagner', siger Marlene Hyre Dybbro, H&M.
Ifølge hm.com steg verdensomsætningen sensationelt 25 pct. i september. 15 pct. i oktober. Det er dog næppe kun Mads Mikkelsens ære. Ifølge amerikanske Bloomberg er en anden grund, at H&M har lanceret fancy bluser m.m, begået af kendisdesigneren Roberto Cavalli. Samt at H&M i august gik online på det kæmpestore tyske marked. Branchekilder vurderer, at Mikkelsen får omkring en mio. dollars for kampagnen. Altså ca. fem mio. kr.
- Mads sagde ja, fordi han synes H&M er et super cool brand, siger manager Ulrik Møller-Jørgensen

Ingen kommentarer:
Send en kommentar