Ved Oscar-frokosten i Los Angeles fornylig sad Dorte Warnøe Høgh ved siden af Penelope Cruz. »Vi talte blandt andet om paparazzier. Dem kender jeg ikke så meget til, men jeg gav hende da ret og sagde, at det er et stort problem.« Her fortæller hun om at være mor til fire, om sin lejlighed på Island, og om, hvorfor hun har tatoveret »Stille« på højre håndled.

Dorte Warnøe Høgh har en skøn og ubehøvlet form for humor. For nogle dage siden sendte jeg hende en høflig sms: »Jeg vil meget gerne lave et interview med dig. Anledningen er selvfølgelig din Oscar-nominerede film »Grisen«. Men det skal også handle om dig selv og om at stå midt i livet.«

Hendes svar kom lige så hurtigt som et piskesmæld: »Rend mig, din dumme skid. Jeg er 39 år. Jeg ringere senere på dagen... ok?«

Dorte Warnøe Høgh er netop flyttet ind med sine fire børn.

»Inden for en måned har jeg pakket et hus ned, været i Los Angeles to gange – én gang til Oscarfest og én gang til Oscarfrokost – og været to dage på ski sammen med børnene i Italien. Og så er vi flyttet ind her i huset – fire børn og en voksen kvinde med alt for meget tøj,« siger hun og griner.

»Grisen« er hendes debut som filminstruktør. Den handler om en ældre mand, fænomenalt spillet af Henning Moritzen, der bliver indlagt på et hospital for at blive opereret for en byld i tarmen.

På hospitalsstuen forelsker han sig i et lille maleri af en smilende gris. Billedet hjælper ham – midt i alle de anale ydmygelser – til at holde modet oppe. Men pludselig er maleriet væk! Sønnen til en anden patient på stuen har krævet billedet fjernet. Han er muslim og synes, at det er uværdigt, at hans syge far skal ligge på en stue med et billede af en gris.

»Historien er skrevet af forfatteren Lars Saabye Christensen. Den har en skøn humor, og så gav den mig en nuance på Muhammed-krisen, som jeg havde brug for. I medierne blev det meget politisk og principielt. Min lille historie handler om mennesker. Nogle gange, når man er på spanden, så betyder religion noget for en. Man har brug for et holdepunkt og en skytsengel. Jeg er selv et meget ikke-religiøst menneske, men jeg kan godt se, at grisen kan gå hen og blive hellig både for ham, der er dansker, og ham, der er muslim. Det er det fine ved den historie.«

Det blev ikke til nogen Oscar. Og godt det samme, mener Dorte Warnøe Høgh.

»Jeg ved ikke, om jeg nogensinde ville have kunnet instruere igen, hvis jeg havde fået en Oscar. Den slags kan jo lamme en fuldstændig af præstationsangst. Men jeg er enormt beæret over at have været nomineret.«

Under Oscarfrokosten sad hun – omgivet af berømte filmfolk – til bords med en af Hollywoods topstjerner, Penelope Cruz.



»Vi snakkede om Mallorca, hvor jeg er kommet hele mit liv. Og så talte vi om paparazzier. Dér kunne jeg godt nok ikke sige så meget. Men det kunne hun, og jeg nikkede og var helt enig: »Det er et stigende problem.« Jeg gav hende selvfølgelig ret.«

Oscar-festen var en stor oplevelse for instruktøren, men al dens glamour og celebrity kunne godt trække følelsen af hjemve frem i hende.