Alt er til låns

The Streets er usædvanlig god med ord, men taber højde på sit fjerde udspil.

Der sker, at en skikkelse toner frem i det populærmusikalske landskab, som skriver bedre end de fleste forfattere. En af dem er Mike Skinner, som på suveræn vis har skildret et urbant ungdomsliv, hvor joints, pubber og kebabber flyder sammen med mild melankoli og småfilosofiske smuler.

Nu er den 29-årige englænder med kunstnernavnet The Streets så klar med sit fjerde udspil, hvor de ordtætte tekster som altid formidles med hans afvæbnende, let læspende stemme.

Fredfyldt tone

I åbningsnummeret lykkes det britisk hiphops største navn at forene strygere og beats med linjer, som virkelig fungerer: »I love the rain out my skies/The sky’s now red/My eyes reflect jets/Smiling at this blessing/This life’s the best«.

Her lykkes det at ramme en fredfyldt tone, som samtidig lever op til Mike Skinners nye målsætning om ikke længere at skrive så direkte om det moderne liv, men om større, mere abstrakte sager som lykke, kærlighed og klodens almene tilstand. Ikke nogen dum disposition, hvis man ønsker at bevæge sig fremad som kunstner.

I dette tilfælde har fraværet af de mange virkelighedsnære beskrivelser bare taget noget af kraften ud af teksterne.

Som når det i økohymnen »The Way Of The Dodo« lyder, at »It’s not earth that’s in trouble/It’s the people that live on it/Earth will be here long after we’ve all gone away«.

Sandt nok, javel, men også lidt uvedkommende.

Sådan er det indimellem på albummet »Everything Is Borrowed«.

Der mangler noget af det nærvær og den nerve, der tidligere har gjort The Streets til noget særligt. Dertil kommer de blidt bølgende produktioner, som sine steder er velgørende, men i andre øjeblikke savner kant og karakter.

Det fjerde udspil fra The Streets er således lidt af en skuffelse. Ikke fordi Mike Skinner går ad nye spor, men fordi han undervejs har givet køb på nogle af sine forcer.

Om »Everything Is Borrowed« er lyden af en kunstner under af- eller udvikling er dog i sidste ende en trossag.

Der er grund til at håbe på det sidste.